Rens rabarberne og skær dem i tynde stænger ca 10 cm lange. Vend dem godt rundt i en skål med sukker og vaniljesukker, og lad dem trække, mens du laver dejen.
Mazarinkage:
Riv marcipanen groft og pisk den med det bløde smør og sukker i et minuts tid. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk helt igennem mellem hvert æg. Mos bananen og pisk den i. Vend til sidst mandelmel og rismel i dejen.
Smør et ovnfast fad (ca 20 x 20 cm) med en smule fedtstof og fordel dejen i et jævnt lag. Læg rabarber-stængerne i ét lag oven på. Tryk rabarberne lidt ned i dejen og hæld sukkerlagen over.
Sæt kagen i ovnen og bag den i 30-35 minutter. Tjek med et træspyd, om den er færdig – der må ikke hænge ubagt dej ved – eller med et stegetermometer, der skal vise over 90°.
Lad kagen køle af, før du skærer den i firkanter. Brug en skarp kniv, der kan skære rent gennem rabarberne. Server den glutenfri mazarin-kage som den er eller med en skefuld skyr eller creme fraiche.