Hæld vandet fra kikærterne, og blend dem sammen med tahin og hvidløg – fx med en stavblender. Hak persille og løg, og rør det i. Tilsæt æg, havregryn, bagepulver, krydderier, salt og citron, og rør dejen godt sammen.
Tænd ovnen på 200° C (varmluft).
Form falafeldejen med to spiseskeer dyppet i olivenolie, og sæt falaflerne på bagepapiret. Bag dem midt i ovnen i 20 minutter.
Purløgscreme:
Rør skyr med citronsaft, sennep og finthakket purløg til en lækker creme. Smag til med et lille drys salt og peber.
Ovnbagte falafler er fra Maratonkogebogens beskrivelse af maratonløbet Petra Desert Marathon i Jordan. Læs mere om bogen.