Fjern stilk og kernehus og skær pærerne i små tern (ca 1×1 cm). Vend pærestykkerne med kanel og 1 teskefuld af sukkeret i en skål.
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem op med lidt af sukkeret. Pisk vaniljen med resten af sukkeret og det bløde smør, til det er luftigt og cremet.
Pisk æggene i et ad gangen. Tilsæt kærnemælken og pisk det i. Dejen bliver lidt grynet, men det gør ikke spor.
Rør boghvedemel, kartoffelmel, loppefrøskaller og natron hurtigt i. Vend pærestykkerne i og fordel dejen i 12 muffinsforme.
Bag de glutenfri pæremuffins midt i ovnen i 20 minutter. Lad dem køle en smule af og nyd dem lune.