Skræl rødbederne og skær dem i små stykker. Læg dem i en gryde med kogende vand, så det lige dækker, og kog i ca. 25 minutter. Hæld vandet fra og lad rødbedestykkerne køle af. Gem lidt af kogevandet til at justere konsistensen med.
Blend rødbederne med kikærter, tahin, olivenolie, hvidløg, skrællet gurkemejerod, spidskommen, citronsaft, salt og peber til en jævn og glat hummus.
Dampede grøntsager
Rens, skræl og skær grøntsagerne i passende stykker. Damp dem fx i en bambuskoger, i mikrobølgeovn, i en gryde med sigte eller dampindsats – eller i en dampovn, hvis du har sådan en.
De forskellige grøntsager har forskellig tilberedningstid, så mærk efter undervejs – grøntsagerne skal være letdampede, stadig al dente, dvs. med bid i. Kålblade, broccoli og grønne asparges skal fx kun have et par minutter, mens gulerødder og bladselleri godt kan tåle længere tid.