Slå æggene ud i en stor røreskål og pisk dem med sukker og vanilje. Brug gerne en håndmixer – det tager et par minutter, før de er helt luftige. Tilsæt olie og mælk.
Blend cashewnødderne til fint mel (læs ovenfor, hvordan du gør). Vend cashewnøddemelet sammen med havremel, bagepulver og loppefrøskaller i æggemassen – med forsigtig hånd.
Riv æblet med skræl på et fint rivejern og tilsæt. Rør i dejen, til æblet akkurat er blandet i.
Smør et ovnfast fad (fx 24×24 cm) med lidt olivenolie eller for det med fugtigt bagepapir. Hæld dejen i formen og bag den glutenfri drømmekage i 25 minutter.
Pisk ingredienserne til fyldet sammen med en håndmixer eller et piskeris og lad det hvile, mens kagen bager.
Tag kagen ud efter de 25 minutter og skru ovnen op på 225°C. Fordel fyldet forsigtigt ud over kagen med en paletkniv, sæt kagen tilbage i ovnen og bag den yderligere 6-8 minutter.
Check med et stegetermometer, at kernetemperaturen på drømmekagen er ca 95°. Eller check med et lille spyd, at der ikke hænger dej ved. Så er drømmekagen færdigbagt.
Lad kage køle af, før du skærer den ud i tern. Drømmekagen bliver i øvrigt kun lækrere, hvis du opbevarer den på køl, hvor den kan holde sig en lille uges tid.