Pil først bladene af rosenkålene og vend dem i en skål sammen med olivenolie og citronsaft. Lad dem stå og marinere, mens du laver resten af måltidet.
Hak tomat og peberfrugt meget fint og rør dem sammen med de fintstrimlede basilikumblade og balsamico.
Skræl broccoli-stokken, del den i mindre stykker og blend den til pesto med mandler, parmesan, hvidløg, olie og vand.
Så er turen kommet til pizzaen. Varm en stegepande op med en smule olie. Pisk æggene sammen og steg to tynde omeletter af dem.
Smør relishen ud over omeletbundene. Fordel rosenkål, oliven og tynde flager af parmesan ovenpå. Brug evt en kartoffelskræller til at høvle parmesanen. Dryp pestoen på.