Halver blommerne, fjern stenen og skær kødet i smalle både. Vend blommebådene med 1 spsk vaniljesukker i en skål og lad dem trække, mens du blander dejen til blommekagerne.
Pisk det bløde smør med sukkeret i en røreskål. Pisk æggene i et ad gangen. Pisk til sidst mælken i.
Blend mandlerne til groft mandelmel og tilsæt det sammen med rismel, bagepulver, loppefrøskaller og salt. Rør dejen sammen, til den er ensartet.
Fordel dejen i 12 muffinforme og fordel derefter blommebådene ovenpå. Tryk dem en smule ned i dejen.
Bag blommekagerne i 22-23 minutter. Check evt med et stegetermometer – kernetemperaturen skal være 90 grader.
Lad blommekagerne køle lidt af, før du sigter lidt flormelis over som pynt.