Bag først de søde kartofler – hele med skrællen på i ca. 40 minutter ved 200°C (varmluft) til de føles bløde. Lad dem køle af og fjern derefter skrællen. Mos det orange kød fint med en gaffel og sæt til side.
Pisk æggeblommerne med halvdelen af sukkeret til en luftig æggesnaps.
Pisk æggehviderne stive og tilsæt den anden halvdel af sukkeret lidt ad gangen, så du får en lækker, sej marengs.
Smelt chokoladen i en stor skål over vandbad. Tilsæt smør og lad det smelte i chokoladen. Tag skålen af varmen og rør den mosede søde kartoffel i.
Bland æggesnapsen i og vend til sidst de piskede æggehvider i, så du får en luftig chokolademousse (det er lettest, hvis du først rører ca. 1/3 af æggehviderne i og derefter vender resten forsigtigt i.)
Smør en springform (ca. 24 cm i diameter) og hæld halvdelen af chokolademoussen i. Bag den i 25 minutter ved 175°C (varmluft).
Tag kagen ud af formen og lad den køle helt af – evt. i fryseren nogle minutter. Fordel så resten af moussen i et jævnt lag ud over bunden.
Sæt springformen på igen, dæk din Gateau Marcel med husholdningsfilm og sæt den på køl i 3-4 timer – eller gerne natten over.
Pynt med fx friske bær, revet chokolade eller måske spiseligt guldstøv. Hvis der mod forventning er noget tilbage af chokolademoussekagen, holder den sig fint 4-5 dage på køl.