Bland alle ingredienserne godt sammen. Jeg har brugt den samme grunddressing til alle tre salater – bare fordi det gør det hele lidt nemmere.
Rejesalat:
Rist de grønne asparges på en varm pande i lidt olivenolie et par minutter og skær dem i små stykker. Skær guleroden i meget små tern. Hak chilien og den friske dild fint. Vend rejer og grøntsager i grunddressingen.
Hønsesalat:
Skær den stegte kylling i små tern, ca. ½ x ½ cm. Fjern kernerne fra peberfrugten og skær den i meget små tern. Riv spidskålen på den grove side af et rivejern, eller skær den i tynde strimler. Bland med grunddressing, sennep og karse.
Italiensk salat:
Skær guleroden i meget små tern og riv knoldsellerien groft. Bland det i en skål sammen med ærterne. Overhæld grøntsagerne med kogende vand, lad dem trække i det i ca. 1 minut og lad dem dryppe af i en sigte. Vend dem i grunddressingen sammen med finthakket skalotteløg og persille. Servér fx på et par skiver stegt kylling.