Tænd ovnen på 160° C (varmluft). Pisk æg og sukker hvidt. Pisk det smeltede, let afkølede smør i. Rør mel, loppefrøskaller og bagepulver i.
Hæld dejen i et tærtefad eller en springform foret med bagepapir. Bag den glutenfri halloween-tærtebund 25 min.
Skræl græskarret, fjern kernerne og skær kødet i små tern – jo mindre tern, jo kortere kogetid. Hæld i en kasserolle med vand, flormelis og vaniljesukker, og kog til græskarret er mørt og let kan moses med en gaffel. Det tager ca. 20 minutter.
Sluk for blusset. Blend græskarret med en stavblender eller mos rimelig fint med en gaffel. Pisk til sidst et sammenpisket æg i den varme græskarmose.
Tag den færdigbagte tærtebund ud af ovnen, fordel græskarcremen på – helt ud til kanten – og bag færdig i 20 minutter.
Smelt chokoladen og “tegn” chokoladestriber på tærten med en lille sprøjtepose eller en ske. Lad græskartærten køle helt af inden servering.
Tærten holder sig fint 4-5 dage i køleskabet – og smager rent faktisk endnu bedre dagen efter, når den er kold.