Smelt smørret og pisk det godt sammen med sukkeret. Pisk ægget i. Tilsæt havregryn, havremel, bagepulver, vaniljesukker og salt, og rør dejen sammen.
Hak den mørke chokolade og pekannødderne. Vend dem i dejen.
Læg bagepapir på en bageplade. Sæt dejen på bagepladen i kugler med to skeer. De skal være på størrelse med små tennisbolde – så bliver der 9 stk. Du kan også lave dem lidt mindre – på størrelse med bordtennisbolde – så bliver der 16 stk.
Bag dine glutenfri havregryns-cookies i 12-14 minutter. De bliver svagt gyldne, sprøde udenpå, saftige inden i. Lad dem køle af på en bagerist, og opbevar dem i en tætsluttende kagedåse.