Læg rødbeden i en gryde med kogende vand og kog den, til den er mør, ca. en halv time. Lad den køle lidt af, skræl den og skær den i centimeterstore tern.
Del blomkålen i små buketter. Damp dem i en kasserolle med lidt kogende vand og et drys salt. De skal koge i 2-3 minutter, til de er møre, men stadig har bid. Hæld vandet fra og lad blomkålen køle lidt af.
Varm en stegepande op til middel varme og smelt honningen. Vend valnødderne i honningen og rist dem under omrøring i to minutter. Fordel dem på et stykke bagepapir til afkøling.
Blanchér de grønne bønner et par minutter i kogende vand. Hæld vandet fra og lad bønnerne køle lidt af, før du skærer dem i mundrette stykker.
Hak tranebærrene groft og bland dem med feldsalat, grønne bønner og rødbede i en stor salatskål.
Lad rejerne dryppe af og drys dem i sammen med blomkålsbuketterne.
Ryst ingredienserne til vinaigretten sammen og hæld den over salaten. Vend forsigtigt rundt, så de lyse ingredienser ikke tager.
Opskriften er fra kogebogen "Tab dig sundere med antiinflammatorisk kost". Læs mere om bogen her.