Salat med palmekål og kylling

Del:
Salat med palmekål og kylling Anti-inflammatorisk opskrift Spis dig sund og stærk kogebog Simon Weisdorf
Sprød salat med palmekål, kylling, fennikel, appelsin – og skøn broth-dressing. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Nogle gange er det salatdressingen, der gør hele forskellen …

En salat med palmekål, frisk appelsin, sprød fennikel, salt feta, syltede rødløg og saftig kylling. Ja, samlet skaber disse ingredienser bestemt en lækker og mættende salat.

Og SÅ kommer vi til dressingen! Jeg kalder det en broth-dressing, fordi hovedbestandelen i dressingen er en hjemmelavet bone broth, altså en klar suppe kogt på kylling og grønt. Pisket sammen med en god olivenolie, appelsinsaft og frisk ingefær giver det en skøn og fyldig dressing, som løfter denne salat med palmekål til et helt andet niveau. Jeg kan kun sige: Prøv det!

Spis dig sund og stærk Antiinflammatorisk kogebog Simon Weisdorf

 

Opskriften er fra kogebogen “Spis dig sund og stærk”.
Køb den her i shoppen.

 

Hvad er en broth-dressing?

Dressing til denne salat med palmekål er lavet på hjemmelavet broth. Broth (også kaldet bone broth) er en klar suppe kogt på ben og grøntsager. Det giver en dressing (og dermed en salat) med en fantastisk fyldig umami-smag. Sammen med olivenolie, appelsinsaft og ingefær er dressingen ganske enkelt uimodståelig lækker! Prøv denne opskrift på hjemmelavet broth kogt på kylling og grønt.

Endnu en fordel ved at koge en portion hjemmelavet broth er, at du både har til dressingen og samtidig det kogte kyllingekød, der skal i salaten.

 

Men hvad hvis jeg ikke har noget hjemmelavet broth?

Har du (endnu) ikke kogt din egen hjemmelavede broth, kan du lave salaten med stegt kyllingebrystfilet og lidt hønsekødsbouillon fra fond eller terning.

 

Kan salat med palmekål laves med andre kålsorter?

Ja, grønkål med samme mørkegrønne farve ligger lige for som erstatning, når palmekål ikke er i sæson. Men andre typer kål – gerne farverig – kan sagtens bruges, fx rødkål eller rød spidskål.

 

 

Opskriften på salat med palmekål er fra kogebogen Spis dig sund og stærk, der byder på 82 nemme opskrifter på velsmagende antiinflammatorisk mad til alle dagens måltider: Morgenmad, frokost, mellemmåltider, aftensmad og dessert.

 

Salat med palmekål og kylling Anti-inflammatorisk opskrift Spis dig sund og stærk kogebog Simon Weisdorf
Udskriv
Ingen bedømmelser endnu

Salat med palmekål og kylling

Nem, antiinflammatorisk salat med smagfuld broth-dressing og ingefær.
Forberedelse15 minutter
Tilberedning20 minutter
Samlet tid35 minutter
Antal portioner: 2
Energi: 601kcal
Opskrift af: Simon/CookingClub

For at gøre det nemt for dig at finde ingredienser og køkkengrej er der herunder links til de produkter, jeg selv bruger. Det er reklamelinks, som giver CookingClub provision ved køb – uden at det koster dig ekstra.

Ingredienser

Syltede rødløg:

Salat med palmekål:

  • 1 bundt palmekål (ca. 300 g)
  • 1 fennikel
  • ½ appelsin
  • 225 g kogt kylling (eller stegt kyllingebryst)
  • 1 drys havsalt
  • 55 g feta
  • 2 spsk syltede rødløg

Broth-dressing:

Sådan gør du

Syltede rødløg

  • Start med de syltede rødløg: Bland honning, eddike, vand og peberkorn i en kasserolle og kog op.
  • Pil rødløgene og skær dem i meget tynde både. Hæld rødløgene i kasserollen og lad dem simre under låg på lav varme i 20 minutter.
  • Hæld løg og syltelage på et rent syltetøjsglas og lad det køle af. Sæt løg på glasset og opbevar på køl. De syltede rødløg holder sig mindst et par uger.

Salat med palmekål

  • Fjern den groveste del af stokken på palmekålen og skær bladene i tynde strimler.
  • Skær roden af fenniklen med et trekantet snit. Snit resten i fine strimler. Gem gerne de grønne stilke til pynt.
  • Halvér appelsinen. Pres saften af den ene halvdel til dressingen. Skræl den anden halvdel, fjern den hvide hinde og skær kødet i tynde både.
  • Pisk ingredienserne til dressingen sammen i en stor røreskål.
  • Riv eller skær kyllingekødet i mundrette stykker, drys med lidt salt og vend det sammen med grøntsagerne i dressingen.
  • Fordel salaten i to store, dybe tallerkener. Anret med smuldret feta og rødløg på toppen.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Næringsindhold pr. person
Energi, kcal 601
Protein, g 36
Fedt, g 43
Kulhydrat, g 19
Kostfibre, g 8
Del:


Cookies i CookingClub

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier.

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for, at websitet fungerer korrekt. De kan fx bruges til sikkerhed, belastningsfordeling, formularfunktioner og til at huske dit cookievalg. Disse cookies kræver som udgangspunkt ikke samtykke.

Statistik-cookies

Disse cookies hjælper os med at forstå, hvordan websitet bruges, så vi kan forbedre indhold, navigation og brugeroplevelse. Statistikcookies sættes kun med samtykke.

Øvrige cookies

CookingClub bruger cookies fra eksterne samarbejdspartnere for at kunne vise opskriftvideoer fra YouTube, samle statistik fra Facebook og Instagram, holde styr på ingrediens-links i opskrifterne og for at kunne udsende nyhedsbreve. Du kan læse mere om disse i vores Privatlivspolitik her.