Proteinbowl med quinoa og blåbær

Del:
Vegetarisk proteinbowl Anti-inflammatorisk opskrift Spis dig sund og stærk kogebog Simon Weisdorf
Farvestrålende vegetarisk proteinbowl med quinoa, ærter, blåbær og meget mere. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Giv dig selv et velsmagende skud protein med denne farvestrålende vegetariske bowl.

En bowl er den perfekte måde at tømme grøntsagsskuffen på … og har du ikke lige den ene, men til gengæld en anden grøntsag, så er det bare at skifte ud. Det der binder proteinbowlen sammen er den friske limedressing, som enten hældes over bowlen eller bruges som dip.

 

 

Der er gået sport i at tælle planter, efter forskere fra University of California San Diego for et par år siden satte tal på, hvor mange forskellige planter (frugt, grønt, nødder, kerner mv.), der skal til for at styrke diversiteten af gavnlige bakterier i din tarmflora. Målet er 30 planter om ugen. Det kan lyde af en del, men lad os lige kigge nærmere på denne proteinbowl:

Quinoa 1 – Grønne asparges 2 – Broccolini 3 – Avocado 4 – Ærter 5 – Blåbær 6 – Kikærter 7 – Lime 8 – Sennep(sfrø) 9 – Vanilje 10 – Sort peber 11. Altså 11 forskellige planter i ét måltid. Så er der pludselig ikke så langt til de 30 på en hel uge.

Prøv at gøre det til en vane at tælle planter, når du spiser. Alle planter tæller (bortset fra hvede, ris og sukkerroer …), så lur mig, om ikke du hurtigt når i mål.

Spis dig sund og stærk Antiinflammatorisk kogebog Simon Weisdorf

 

Opskriften er fra kogebogen “Spis dig sund og stærk”.
Køb den her i shoppen.

 

Behøver jeg lave krydrede kikærter til min proteinbowl?

Det er faktisk ganske nemt at lave en stor portion krydrede kikærter, der kan bruges til flere måltider. Opskriften finder du her. Orker du alligevel ikke, kan du bruge kogte kikærter fra dåse i stedet. Skyl dem blot fri for lage.

 

 

Opskriften på vegetarisk proteinbowl er fra kogebogen Spis dig sund og stærk, der byder på 82 nemme opskrifter på velsmagende antiinflammatorisk mad til alle dagens måltider: Morgenmad, frokost, mellemmåltider, aftensmad og dessert.

 

Vegetarisk proteinbowl Anti-inflammatorisk opskrift Spis dig sund og stærk kogebog Simon Weisdorf
Udskriv
Ingen bedømmelser endnu

Proteinbowl med quinoa og blåbær

Proteinrig vegetarisk bowl med antiinflammatorisk styrke.
Forberedelse35 minutter
Samlet tid35 minutter
Antal portioner: 2
Energi: 605kcal
Opskrift af: Simon/CookingClub

For at gøre det nemt for dig at finde ingredienser og køkkengrej er der herunder links til de produkter, jeg selv bruger. Det er reklamelinks, som giver CookingClub provision ved køb – uden at det koster dig ekstra.

Ingredienser

Proteinbowl:

  • 55 g rød quinoa (ukogt vægt)
  • 125 g grønne asparges
  • 125 g broccolini
  • ½ tsk havsalt
  • 1 avocado
  • ½ dåse røde kidneybønner
  • 100 g ærter (friske eller optøede)
  • 85 g blåbær
  • 100 g krydrede kikærter (se opskrift)

Limedressing:

Sådan gør du

  • Kog quinoaen mør i rigeligt kogende vand i 15 minutter. Hæld overskydende vand fra, og lad quinoaen køle lidt af.
  • Fjern imens den grove del af de grønne asparges med et knæk. Skær nederste del af roden af broccolinierne og flæk de kraftigste af dem.
  • Læg asparges og broccolini I en varmebestandig skål og drys med salt. Blanchér ved at overhælde dem med kogende vand. Lad grøntsagerne ligge i vandet i et par minutter, og lad dem derefter dryppe af i en sigte.
  • Halvér avocadoen, fjern stenen, og scoop kødet ud af skallen med en spiseske. Læg avocadoen med snitfladen nedad og skær den på langs i tynde skiver.
  • Skyl kidneybønnerne fri for lage, og lad dem dryppe af i en sigte.
  • Anret alle grøntsagerne, blåbær og ingefær i to dybe tallerkener.
  • Rør ingredienserne til dressingen sammen og servér til.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Næringsindhold pr. person
Energi, kcal 605
Protein, g 28
Fedt, g 18
Kulhydrat, g 79
Kostfibre, g 25
Del:


Cookies i CookingClub

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier.

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for, at websitet fungerer korrekt. De kan fx bruges til sikkerhed, belastningsfordeling, formularfunktioner og til at huske dit cookievalg. Disse cookies kræver som udgangspunkt ikke samtykke.

Statistik-cookies

Disse cookies hjælper os med at forstå, hvordan websitet bruges, så vi kan forbedre indhold, navigation og brugeroplevelse. Statistikcookies sættes kun med samtykke.

Øvrige cookies

CookingClub bruger cookies fra eksterne samarbejdspartnere for at kunne vise opskriftvideoer fra YouTube, samle statistik fra Facebook og Instagram, holde styr på ingrediens-links i opskrifterne og for at kunne udsende nyhedsbreve. Du kan læse mere om disse i vores Privatlivspolitik her.