NYHED: Supernerven – styrk din fordøjelse og mentale ro

Udkommer 11/8 – forudbestil dit eget signerede eksemplar nu

 

Hvordan vagusnerven kan styrke din fordøjelse og mentale ro

Supernerven bog Simon Weisdorf Tine Jørgensen vagusnerven fordøjelse

Hvorfor får vi ondt i maven, når vi er stressede? Hvorfor kan uro i hovedet mærkes i kroppen – og omvendt? Det er spørgsmål, fordøjelsesspecialist Tine Jørgensen møder igen og igen hos mennesker, der kæmper med oppustethed, mavesmerter og forstoppelse. I Supernerven viser hun, hvorfor fordøjelsen ikke kan forstås isoleret, men skal ses som en del af et langt større samspil mellem hjernen, tarmen og nervesystemet. Maven lever ikke sit eget isolerede liv.

“Når vi begynder at forstå, at fordøjelsen reagerer på, hvordan vi trækker vejret, hvordan vi spiser, hvordan vi sover, vores omgivelser, næringsstatus, stressniveau og døgnrytme, ja, i det hele taget, hvordan vi lever, føler og tænker, så begynder mange symptomer at give mening i et nyt lys. Og så åbner der sig også nye muligheder.”
– Citat fra bogen

Supernerven tager afsæt i den nyeste forskning om forbindelsen mellem hjernen, tarmen og nervesystemet. Med 36 opskrifter specialudviklet af kogebogsforfatter Simon Weisdorf, bliver det nemt at omsætte bogens principper til velsmagende hverdagsmåltider med fokus på både fordøjelse og næring.

Bogen forklarer, hvordan vagusnerven spiller en helt central rolle i kommunikationen mellem hjernen og kroppens organer, og hvorfor denne forbindelse har betydning for både fordøjelse, stress og mental trivsel.

Forfatterne kobler viden om hjerne-tarm-aksen, mikrobiomet og nervesystemet med konkrete råd til hverdagen og giver en række redskaber, der kan være med til at understøtte både fordøjelsen og den mentale trivsel – fra kost og måltidsvaner til vejrtrækning, søvn og daglige rutiner.

Har du en mave, der driller – og et sind, der aldrig helt falder til ro? Så er du ikke alene. Fordøjelsesproblemer, stress og uro hænger tæt sammen, og nøglen til forandring ligger i kroppens måske mest oversete nerve: vagusnerven.

I Supernerven får du en praktisk og inspirerende guide til at styrke forbindelsen mellem hjerne og tarm. Du lærer, hvorfor fordøjelsen går i stå, når kroppen er i alarmberedskab – og hvordan du med enkle greb, øvelser og målrettet mad kan skabe bedre betingelser for en velfungerende fordøjelse og mere ro i kroppen.

 

Bogen giver dig:
  • Viden om forbindelsen mellem hjerne og tarm og vagusnervens afgørende rolle.
  • Konkrete øvelser og kostråd, der forbedrer fordøjelsen og beroliger nervesystemet.
  • Justerbare opskrifter der er opbygget i to trin: en basisdel, der giver ro i maven, og en boostdel, som gradvis tilføjes, når du er klar til at stimulere tarmfloraen mere. Opskrifterne er udviklet til at styrke både fordøjelsen og nervesystemet, og giver mulighed for at tilpasse maden efter mavens behov.

 

Supernerven er ikke en slankekur eller en kompliceret diæt – det er en fleksibel vej til bedre fordøjelse, mere ro og et stærkere mentalt overskud. Perfekt til dig, der vil tage styringen over din mave og dit velvære.

 

Få smagsprøver fra bogen her:

Havregrød med linser, nødder og hindbær
Sauteret pak choi med laks og pocheret æg
Citronmarineret kylling med sauteret kål
Hytteostboller med spinat og nødder/

 

Udkommer 11/8 – forudbestil dit eget signerede eksemplar nu

 

Fakta om Supernerven:

Sider: 208
ISBN-13: ​9788702440508
Udgivelse: 11-08-2026
Gyldendal