Havregrød med linser og æg

Del:
Havregrød med linser Supernerven bog Simon Weisdorf Tine Jørgensen vagusnerven fordøjelse
Fløjsblød og mættende havregrød med grønne linser, nødder og friske hindbær. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Mættende, tarmvenlig og særdeles velsmagende morgengrød med sprøde hasselnødder og friske bær.

Spis dig til en god start på dagen. Så simpelt er det (næsten). Med en morgenmad fyldt med kostfibre og protein er du sikret mæthed helt til frokosttid.

Kostfibre er noget af det vigtigste, du kan give dine tarmbakterier. Det er bogstaveligt talt det, de gode bakterier lever af, og som de omdanner til inflammationsdæmpende stoffer. I denne havregrød med linser kommer fibrene fra så godt som alle ingredienserne, og med et indhold på 14 gram pr portion er du hurtigt oppe på de anbefalede 30-35 gram dagligt.

Æggene byder ikke på kostfibre, men er til gengæld en fremragende kilde til animalsk protein, der er så vigtig for vores krops funktion. Også havregryn og linser bidrager med protein (omend af den vegetabilske slags).

 

 

Toppingen kan du variere efter humør og sæson, men sørg for at få en god blanding af bær, nødder og frugt. Har du mulighed for det, så bland gerne flere slags nødder – både ristede og rå – og en varieret farvepalet af blandede bær og frugter. Ikke nødvendigvis samme dag, men gerne over en uge, hvis du spiser grøden jævnligt.

Sunde tarme elsker variation, der sikrer flest mulige forskellige næringsstoffer og en mangfoldighed af venligtsindede tarmbakterier. Kan du nå 30 planter om ugen, er du stærkt kørende (“planter” værende de fleste grøntsager, frugter, nødder, kerner, krydderurter … med undtagelse af sukker kan du tælle det meste fra planteriget med).

 

Hvordan laver jeg bagte hasselnødder?

Det er supernemt! Hæld et par håndfulde hasselnødder på en bageplade, og bag nødderne 8 minutter ved 200°C (varmluft). Når de er kølet ned, gnubber du de brune hínder af. Bom! Lav gerne en stor portion … bagte hasselnødder smager nemlig også fantastisk på salater, supper og meget andet. Eller blend dem til hasselnøddesmør – det er som flydende nougat.

 

Skal jeg absolut gøre min havregrød med linser klar aftenen før?

Iblødsætningen natten over gør ingredienserne mere tarmvenlige, grøden mere cremet, og kogetiden kortere. Nåede du det ikke aftenen inden, kan du blande ingredienserne om morgenen, bruge kogende vand i stedet for koldt og stadig få et fint resultat.

 

 

Basis og Boost i bogen Supernerven

Opskriften på havregrød med linser er fra bogen Supernerven – hvordan vagusnerven kan styrke din fordøjelse og mentale ro.

Opskrifterne i Supernerven er justerbare og kan tilpasses netop din fordøjelse. De er nemlig opbygget i to trin: en Basisdel, der giver ro i maven, og en Boostdel, som gradvis tilføjes, når du er klar til at stimulere tarmfloraen mere. Opskrifterne er udviklet til at styrke både fordøjelsen og nervesystemet, og giver mulighed for at tilpasse maden efter mavens behov.

 

BOOST-FORSLAG til havregrød med linser:

• Skræl ikke kiwien, men vask den blot grundigt (der er ekstra kostfibre og gode vitaminer i skrællen). Vælg en økologisk kiwi, hvis du bruger skrællen.

 

Havregrød med linser Supernerven bog Simon Weisdorf Tine Jørgensen vagusnerven fordøjelse
Udskriv
Ingen bedømmelser endnu

Havregrød med linser, nødder og hindbær

Fyldig, mættende og fordøjelsesvenlig morgenmad
Forberedelse15 minutter
Samlet tid15 minutter
Antal portioner: 2
Energi: 420kcal
Opskrift af: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller grej til opskriften? Klik og find hjælp til køb – nemt og hurtigt.

Køkkengrej

Ingredienser

Aften:

Morgen:

På toppen:

  • 1 kiwi
  • 50 g friske bær fx hindbær
  • 1 spsk. bagte hasselnødder (se opskrift ovenfor)

Sådan gør du

Aftenen før:

  • Rør havregryn, chiafrø, ingefær og vand sammen i en kasserolle med låg. Stil det i køleskabet natten over.

Om morgenen:

  • Sæt kasserollen på middel varme, og kog grøden op under omrøring. Skru ned for blusset, og lad grøden simre i ca. 10 minutter ved lav varme.
  • Skyl de grønne linser, og lad dem dryppe af i en sigte.
  • Pisk æggene med saltet, rør dem i grøden sammen med linserne, og kog så i yderligere to minutters tid.
  • Skræl kiwien (eller lad være … se boost-forslag ovenfor), og skær den i tern. Hak hasselnødderne groft. Anret grøden i to skåle, og fordel kiwi, bær og nødder ovenpå.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Næringsindhold pr. person
Energi, kcal 420
Fedt, g 18
Kulhydrat, g 46
Kostfibre, g 14
Protein, g 21
Del:


Cookies i CookingClub

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier.

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for, at websitet fungerer korrekt. De kan fx bruges til sikkerhed, belastningsfordeling, formularfunktioner og til at huske dit cookievalg. Disse cookies kræver som udgangspunkt ikke samtykke.

Statistik-cookies

Disse cookies hjælper os med at forstå, hvordan websitet bruges, så vi kan forbedre indhold, navigation og brugeroplevelse. Statistikcookies sættes kun med samtykke.

Øvrige cookies

CookingClub bruger cookies fra eksterne samarbejdspartnere for at kunne vise opskriftvideoer fra YouTube, samle statistik fra Facebook og Instagram, holde styr på ingrediens-links i opskrifterne og for at kunne udsende nyhedsbreve. Du kan læse mere om disse i vores Privatlivspolitik her.