Congee med kylling og quinoa

Del:
Congee med kylling og quinoa Anti-inflammatorisk opskrift Spis dig sund og stærk kogebog Simon Weisdorf
Varm og nærende congee med kylling og quinoa. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Congee er en skøn mellemting mellem en grød og en suppe. Denne udgave har fået lidt ekstra antiinflammatorisk styrke med quinoa og fuldkornsris …

Den klassiske congee laves typisk på hvide ris. I min antiinflammatoriske version får den et gevaldigt boost med fuldkornsris, quinoa, hjemmelavet broth, ingefær, hvidløg, pak choi, chili og mandler.

 

 

Topping er en vigtig del af en congee, og særligt de saltede mandler på toppen må du ikke snyde dig selv for. Ofte kan du købe dem færdige i supermarkedet, men det er supernemt at lave dem selv. Opskriften finder du her. Lav gerne en stor portion med det samme – saltede mandler er lækre som drys på salater og supper, og ikke mindst geniale som snack.

Spis dig sund og stærk Antiinflammatorisk kogebog Simon Weisdorf

 

Opskriften er fra kogebogen “Spis dig sund og stærk”.
Køb den her i shoppen.

 

Hvad er en congee?

Congee har sine rødder i det kinesiske køkken, men forskellige former for risgrød spises i store dele af Asien. Traditionelt koges risene i rigeligt vand eller bouillon, til de bliver bløde og cremede. Congee spises både som morgenmad og som et enkelt, varmt hovedmåltid med forskellige toppings.

 

Men hvad hvis jeg ikke har noget hjemmelavet broth?

Har du (endnu) ikke kogt din egen hjemmelavede broth, kan du i stedet bruge en færdigkøbt fond eller bouillonterninger i din congee.

 

Kan man bruge andet fyld end kogt kylling?

Bestemt. Jeg har valgt at bruge den kogte kylling, der bliver tilovers, når man koger en portion broth. Men lidt stegt kyllingebryst i skiver eller kød plukket fra en helstegt kylling smager mindst lige så godt.

 

 

Opskriften på congee med kylling er fra kogebogen Spis dig sund og stærk, der byder på 82 nemme opskrifter på velsmagende antiinflammatorisk mad til alle dagens måltider: Morgenmad, frokost, mellemmåltider, aftensmad og dessert.

 

Congee med kylling og quinoa Anti-inflammatorisk opskrift Spis dig sund og stærk kogebog Simon Weisdorf
Udskriv
Ingen bedømmelser endnu

Congee med kylling og quinoa

Varmende congee med kylling, quinoa og fuldkornsris kogt i broth med ingefær. 
Tilberedning40 minutter
Samlet tid40 minutter
Antal portioner: 2
Energi: 566kcal
Opskrift af: Simon/CookingClub

For at gøre det nemt for dig at finde ingredienser og køkkengrej er der herunder links til de produkter, jeg selv bruger. Det er reklamelinks, som giver CookingClub provision ved køb – uden at det koster dig ekstra.

Køkkengrej

Ingredienser

Sådan gør du

  • Bland broth, vand og olivenolie i en gryde på middelhøj varme og kog op.
  • Skær forårsløgene i tynde skiver. Tag et par spiseskefulde af de mørkegrønne skiver fra til topping. Pil og hak hvidløget fint.
  • Hæld forårsløg, hvidløg, ingefær, quinoa og ris i gryden, kog op igen og skru så lidt ned for varmen. Lad det småkoge i 30 minutter under jævnlig omrøring, til risene og quinoaen er møre.
  • Fjern imens roden fra pak choi-kålen, del den i blade og skær bladene i tynde strimler på langs.
  • Riv eller skær kyllingekødet i mundrette stykker og tilsæt sammen med pak choi. Hæld eventuelt lidt kogende vand ved, hvis risene har suget det hele. Congee skal være saftig, men ikke så flydende som en suppe.
  • Skru lidt op for varmen og kog et par minutter under omrøring, til kødet er gennemvarmet og pak choi’en er mør. Smag til med lidt salt og peber.
  • Skær peberfrugten i små tern. Skær chilien i tynde skiver.
  • Fordel congee’en i to dybe tallerkener og pynt med de mørkegrønne skiver af forårsløget, peberfrugt, chili og grofthakkede mandler. Dryp med lidt sojasauce.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Næringsindhold pr. person
Energi, kcal 566
Protein, g 47
Fedt, g 34
Kulhydrat, g 41
Kostfibre, g 7
Del:


Cookies i CookingClub

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier.

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for, at websitet fungerer korrekt. De kan fx bruges til sikkerhed, belastningsfordeling, formularfunktioner og til at huske dit cookievalg. Disse cookies kræver som udgangspunkt ikke samtykke.

Statistik-cookies

Disse cookies hjælper os med at forstå, hvordan websitet bruges, så vi kan forbedre indhold, navigation og brugeroplevelse. Statistikcookies sættes kun med samtykke.

Øvrige cookies

CookingClub bruger cookies fra eksterne samarbejdspartnere for at kunne vise opskriftvideoer fra YouTube, samle statistik fra Facebook og Instagram, holde styr på ingrediens-links i opskrifterne og for at kunne udsende nyhedsbreve. Du kan læse mere om disse i vores Privatlivspolitik her.